Artikel bragt i Fagbladet Officeren nr. 4 2022

I takt med, at den ulmende konflikt i Ukraine i løbet af februar måned blev mere og mere varm, steg antallet af henvendelser fra pressen til Forsvarsakademiet. Da krigen brød ud, væltede de ind. Alene i marts måned var der flere pressehenvendelser end i hele 2021. Fire af de eksperter, som har været allermest brugt, og som befolkningen nærmest er kommet på fornavn med er; Karsten Marrup, Anders Puck Nielsen, Claus Mathiesen og Kristian Lindhardt.

Chef ved Center for Luftoperationer, major Karsten Marrup beskriver her en typisk dag, da det hele toppede.

– Når det var vildest, var det noget med at stå op om morgenen, gå i bad og gøre mig klar. Så lige deltage live på DR i det kvarter, jeg havde, inden jeg skulle have fat i den mindste, som skulle op og gøres klar til skole. Så ind på FAK og arbejde, lave interviews i løbet af dagen på telefonen og så køre direkte herfra og ud i DR-byen og være på i Krigens Døgn klokken 18:00. Så køre hjem og være sammen med familien, men alligevel hele tiden følge med i, hvad der foregik i Ukraine, fortæller han.

Stort pres
Når de fire eksperter skal give et bud på, hvor mange gange de har været kilder i forskellige medier fra krigens begyndelse til slutningen af juni, så lyder det laveste bud på omkring 100 og det højeste på over 300 gange – hver. Det vidner om måneder med meget store mængder ekstra arbejde.

– Det har været en kamp om ikke blot at formidle, men også hele tiden selv følge med i, hvad der foregår, for det nytter ikke at være nogle dage bagud, når journalisterne ringer. Det synes jeg var hårdt, fortæller Anders Puck Nielsen, orlogskaptajn og militæranalytiker ved Center for Maritime Operationer på Forsvarsakademiet.

Et andet aspekt, der har været med til at gøre perioden ekstra belastende, er ifølge Karsten Marrup, at hele medieinteressen kom oven i alle andre opgaver.

– Min primære opgave er stadig at forvalte det job, jeg sidder i. Det vil sige at være leder for Center for Luftoperationer og så varetage de uddannelser, som vi har ansvaret for. Deltagelsen i medierne kom oven i det, siger han.

Et privilegium, der forpligter
Samtidig har det også været både lærerigt og hamrende spændende, fortæller Kristian Lindhardt, major og militæranalytiker ved Institut for Strategi og Krigsstudier.

– Det at få lov til at udbrede sig om noget, man ved noget om, og som man er meget interesseret i, det er et kæmpe privilegium. Det er også et privilegium, der forpligter, for vi befandt os i en situation, hvor der var et åbenlyst behov for viden, og den viden havde vi, fortæller han.

Kristian Lindhardt oplevede behovet helt tæt på. Hans store børn og deres kammerater, men også kammeraternes forældre og andre voksne i omgangskredsen havde brug for at vide mere om, hvad der foregik i Ukraine, fra det øjeblik krigen brød ud.

– Det vægtede ret stærkt for mig, da jeg besluttede mig for at gå ind i det her og blive i gamet. Jeg følte, at vi simpelthen var forpligtet til at udfylde det behov for viden, siger han.

En følelse, flere af de andre eksperter deler. At der var så stort et behov i befolkningen mener Kristian Lindhardt skyldes, at vi i Europa har levet i relativ fred i mange årtier.

– Vi har at gøre med en befolkning, som heldigvis ikke kender til krig. Når der så er en krig, som er så voldsom og er så voldsomt tæt på, så opstår der begyndende angst. Det er jo helt naturligt, at folk bliver bekymrede, men det er vigtigt at tøjle det, inden det bliver til angst. Det kan vi forsøge at gøre ved at sætte nogle begreber og nogle forklaringer på det, som folk ikke forstår, siger han.

Veje sine ord
At kommunikere og være hovedkilden til befolkningens viden om krigen kommer også med et ansvar. For Karsten Marrups vedkommende har det handlet meget om at deklarere, hvornår svar lå inden for hans fagområde omkring luftoperationer, og hvornår de ikke gjorde. Anders Puck Nielsen har samtidig været meget opmærksom på, at den information, han ligger inde med, kan få store følelser frem.

– Man skal lige pludselig veje sine ord i højere grad, når man kommunikerer til massemedierne, fordi emnet er så følsomt, som det er. Det er den største sikkerhedspolitiske krise i Europa i rigtig mange år. Hvis man får formuleret sig på en kluntet måde, så kan konsekvenserne være store. Så det har været en kunst at formidle mit stofområde på en måde, så man får det rigtige budskab ud om emner som atomkrig og invasion af Bornholm, som jo er noget, der kan få folk til at blive bange, siger han.

Ikke bare forskere
At formidlingen af det, der i nogle tilfælde er svært tilgængeligt og kompliceret stof, har vist sig at være en stor succes, er der ifølge Karsten Marrup en helt simpel årsag til.

– Det er det, vi laver til daglig. Vi underviser. Vi er ikke bare forskere og militæranalytikere, der sidder og boger den. Vi er vant til at formidle vore stof. Når kadetter begynder hos mig, så ved de ikke noget om det doktrinære og teorien bag luftoperationer. Så de skal lære et helt nyt sprog. Derfor skal vi også forklare dem det, lige som vi forklarer det til den almindelige befolkning. Så det er ikke svært at tale i et sprog, folk forstår, for det gør vi faktisk også til vores kadetter, fortæller han.

Trukket veksler
I løbet af krigens første fire måneder har der været rygende travlt for eksperterne fra Forsvarsakademiet. Selv om det store pres fra medierne, i takt med at krigen ændrede karakter hen mod slutningen af juni, er begyndt at finde et mere naturligt leje, så har tiden med det store mediefokus trukket store veksler på både det daglige arbejde og på familielivet. Samtidig har det været fagligt interessant og ikke mindst lærerigt. Karsten Marrup har blandt andet lært, at der er en begrænsning for, hvor meget han skal være på. En dag skulle han undervise i Karup. I bilen på vej mod Jylland lavede han interview. Han underviste i to timer, og i pauserne blev han igen interviewet af journalister. Det samme skete i frokostpausen og igen i bilen på vej hjem.

– Jeg har lært, at jeg skal give mig selv en pause en gang imellem, for i bund og grund havde jeg ikke haft en i løbet af dagen. Der fandt jeg ud af, at det er super spændende, og jeg vil rigtig gerne give af mig selv, for jeg synes, at jeg har noget viden, der er interessant at dele. Men det er også sundt at lægge pauser ind og give sig selv lidt tid, for ellers brænder man ud, fortæller han.

For Kristian Lindhardt har det givet ham yderligere indsigt i, hvad hans fagområde kan bruges til.

– Jeg har lært at bruge mit fag, landmilitære operationer, men også mit speciale i krigshistorie. Jeg har fået spørgsmål, som jeg aldrig nogensinde troede, jeg ville få. For eksempel om brugen af atomvåben, men også en masse andre ting. Så det har lært mig bredden og dybden af min faglighed, siger han.

Anders Puck Nielsen har oplevet, at selv om officerer har en specialiseret uddannelse inden for enkelte værn, så deler de i virkeligheden en masse viden, som kan komme befolkningen til gode i krisesituationer.

– Jeg tror, at det er vigtigt, at vi som officerer har en grundviden om, hvad der foregår i de andre værn, og at vi også tør bruge den viden. Når vi taler med journalisterne, er det tydeligt, at de ikke forstår krigen ud fra vores værnsafgrænsninger. Især nu, hvor vi allesammen optræder i den samme kamuflage-uniform, er der en forventning om, at vi kan svare på overordnede spørgsmål om alle domæner, og det synes jeg egentlig er en rimelig forventning. Man skal selvfølgelig ikke sige noget, man ikke ved noget om. Men sagen er, at i ni ud af ti tilfælde er journalistens spørgsmål ret banalt for en fagperson, og hvis man gerne vil have, at de skal ringe igen, og det har Forsvaret en interesse i, så nytter det ikke noget, at man alt for ofte nægter at svare, siger han.

Rekrutteringsplatform
Den store eksponering af de respektive forskningsområder har også ført flere ting med sig. Karsten Marrup fortæller, at det kan give lidt ekstra troværdighed i undervisningen, at kadetterne har set, at deres undervisere deltager på landsdækkende TV og øvrige medier.

– Der er også nogle af vores kadetter, der har sagt, at de godt gad have vores job, og har spurgt til, hvad de skal gøre i deres karrierer for at kunne ende her. Så set i det perspektiv har det på en eller andet måde tjent som en rekrutteringsplatform, siger han.

Kristian Lindhardt har også oplevet, at eksponeringen har gjort, at rigtig mange har fået øjnene op for, at medarbejderne ved Forsvarsakademiet sidder inde med unik og brugbar viden. I forhold til sit eget felt, krigshistorie, har han kunnet se effekten ret konkret.

– Der er en masse folk, der har fået øjnene op for, at krigshistorie rent faktisk kan bruges til noget. Jeg har lige siddet og brugt to timer sammen med mine kolleger på at fordele afgangsprojekter på den militære diplomuddannelse på Hærens Officersskole. Jeg kan konstatere, at andelen af folk, der vil skrive om krigshistorie, er fem-, måske endda seksdoblet. Så området er virkelig blevet eksponeret, siger han.

En styrke for hele Forsvaret
Kristian Lindhardt oplever også, at det øgede fokus har gavnet Forsvaret som helhed.

– Jeg tror, at det styrker Forsvarets troværdighed i voldsom grad. Jeg har set rigtig mange positive tilbagemeldinger i forhold til Forsvarsakademiet fra eksempelvis journalister, men også fra akademia, som har sagt, at hold da op, I har godt nok bidt til bolle. Så jeg tror på, at det har givet en meget, meget positiv eksponering for Forsvaret, siger han.

Opgaven med at udbrede den viden, som Forsvarsakademiet og Forsvaret i almindelighed ligger inde med, til den brede befolkning bør være en naturlig del af Forsvarets opgaver, mener Anders Puck Nielsen.

– Jeg har lært, hvor vigtigt det er, at Forsvaret og Forsvarsakademiet er ude at løfte den her opgave med at sikre et solidt grundniveau af viden i befolkningen. Det er noget, jeg synes Forsvaret skal tænke på som en operativ opgave, siger han.

Han mener, at den opgave skal være tænkt igennem på forhånd, så det ikke skal diskuteres undervejs, om der eksempelvis er råd til at udbetale merarbejde til de medarbejdere, som bruger mange, mange timer i medierne. Specielt ikke i en tid, hvor der bliver sendt milliarder til Ukraine i bistand. I det perspektiv betyder merarbejde ingenting, mens en velinformeret befolkning betyder rigtig meget.

– For hvis ikke vi er der til at levere den viden, så kommer der bare nogle andre, og så øger det misinformationen i samfundet, siger Anders Puck Nielsen.

Det er Claus Mathiesen, studielektor på Forsvarets Sprogskole og tidligere forsvarsattaché i Ukraine, enig i.

– Helt overordnet set synes jeg. at det er en opgave, der er naturlig for FAK, fordi vi hele tiden arbejder med vores fagområder, og vi gør det uklassificeret. Så den viden, vi har, kan vi få ud uden at skulle tænke for meget over det. Det er så heller ikke, fordi Forsvarskommandoen springer rundt med pressemeddelelser, den er ret passiv. Det betyder, at når medierne kigger rundt, så er det Forsvarsakademiet, flasken ender med at pege på. Den opgave må vi så tage på os, siger han.

Genkendt på gaden
At eksperterne har haft succes med formidlingen kan ses helt konkret, når de bevæger sig ud på gaden. Anders Puck Nielsen oplever, at han nu repræsenterer Forsvaret mere, end han har gjort tidligere.

– Jeg har oplevet at blive genkendt på gaden. Der er nogle, der decideret begynder at snakke med en, og så er der andre, hvor man bare kan se, at de kigger. Det har været en ny ting for mig. Jeg har været vant til, at når jeg gik på gaden i uniform, så var jeg repræsentant for Forsvaret, men når jeg tog uniformen af, så var der ikke nogen, der vidste, hvor jeg arbejdede. Nu er jeg pludselig repræsentant hele tiden, fortæller han.

Både Karsten Marrup og Kristian Lindhardt har haft lignende oplevelser i det offentlige rum, og de kommentarer, der er kommet, har i langt overvejende grad været positive. De få negative kommentarer, der har været, har alle været på sociale medier. Aldrig fra folk på gaden.

Claus Mathiesen var i perioden 2014-2016 meget i medierne. Først i forbindelse med den russiske annektering af Krim, så den efterfølgende krig i Østukraine og siden krigen i Nagorno-Karabakh. Han har kunnet mærke, at interessen i befolkningen denne gang har været på et helt andet niveau.

– Det har faktisk overrasket mig, at jeg er blevet genkendt på gaden. Det skete ikke ret meget i 2014-2016, selvom jeg var meget på skærmen dengang, men 99 procent af den respons, jeg har fået, har været positiv. Jeg har lige været på Folkemødet, og der var det helt overvældende, hvor mange der kom hen og sagde tak for din dækning, din viden, og at du deler den.

Værdien af eksponeringen

FAKs mange presseoptrædener har været en gevinst for Forsvaret som helhed, vurderer to eksperter i branding og kommunikation.

Kommunikationsrådgiver Sune Bang, der har 28 års erfaring med reklame- og kommunikationsrådgivning, siger, at omtale i sig selv i rigtig mange tilfælde fører noget positivt med sig for rigtig mange virksomheder og organisationer. Også selv om den er udtryk for en krise. For omtale skaber opmærksomhed, kendskab og yderligere interesse for et område. Det gælder i særdeleshed i tilfældet med FAK og krigen i Ukraine.

– Når omtalen så er om det emne, som lige nu har mest interesse overhovedet, så giver det en stor grad af involvering fra omverdenen. Også fra folk, som ikke normalt interesserer sig for Forsvaret. Det giver en større opbakning til området, som vi eksempelvis så med forsvarsforbeholdet. Så det er ekstremt gavnligt for Forsvaret, at der er så stort fokus på det, fortæller han og fortsætter.

– En anden ting er så den autoritet, der er i, at de optræder i uniform. Krig er et område, som mange af os ikke har den store viden om, men når det pludselig er noget, vi er ekstremt interesseret i, så lytter vi meget til de eksperter, som udtaler sig om det. Når eksperterne så står der i deres uniform, så får vi pludselig indblik i noget, som vi ikke havde før, og det er også ekstremt gavnligt for Forsvaret.

Birgitte Seldorf, psykolog og forfatter til bogen Employer branding, fortæller, at det at stille op i uniform har en positiv effekt på branding af Forsvaret i forhold til potentielle medarbejdere.

– Når vi taler employer branding, så er der noget autenticitet i det, som vil appellere til dem, der netop er tiltrukket af uniformen. Alt andet lige så er de, der vil arbejde med militære opgaver, mere tiltrukket af en uniform end af et jakkesæt. Så det er en understregning af deres brand, og hvem de er, siger hun.

Men også det, at eksperterne har stillet sig op i medierne med deres viden, har ifølge Birgitte Seldorf en positiv effekt på Forsvarets brand over for potentielle medarbejdere. For når vi søger arbejde, så leder vi efter noget, vi kan identificere os med.

– Når de stiller sig op og fortæller, hvad de reelt laver ud fra en sag, som har folkets hjerte, er det nemmere at tale ind til folk. Der er rigtig mange virksomheder, som siger, at hos os er det sjovere, eller her kan du udvikle dig, men i virkeligheden er det lidt noget reklamegas. Her viser man noget om, hvad det reelt er, man laver. Så jo mere ægte og ærlig man kan være, og jo tættere man kan være på den reelle virkelighed, jo bedre et match vil der være til at tiltrække dem, man gerne vil have fat i.